Perfektionist med OCD

Vi er mange der ønsker at der er styr på tingene og at det skal være på en helt bestemt måde. Nogle er nervøse i eksamenssituationer og andre når der skal stiftes nye bekendtskaber. Det er forskelligt hvad der kan få os til at få våde håndflader, kroppen til at ryste og en masse tanker til at flyve igennem hovedet om ‘hvad nu hvis?’ i situationer, der har en betydning for os og hvor vi måske kommer ud af vores komfortzone.  Nogle gange er det ikke altid at tingene bliver helt som forventet eller ønsket. ‘Øvelse gør mester’ ‘træk vejret’ og ‘bedre held næste gang’, men er det egentlig så simpelt?

Forskning viser at vi alle har OCD-lignede træk, men nogle er i stand til at lade fornuften sejre. Men med perfektionistiske træk og en diagnose i rygsækken er det ikke altid nok. I situationer hvor kroppen kommer under pres og ens formåen skal bedømmes og har betydning for hvordan man på sigt vil klare sig, kan tvangstanker og tvangshandlinger tage over, mens presset står på. Om så det er en vigtig fodboldkamp, en eksamen, en date elle der sker noget nyt i hverdagen, kan det fremprovokere tvangshandlinger og skubbe alt fornuft langt ud over sidelinjen. At ville præstere til UG og være sin egen værste konkurrent samtidig med at alt fornuft fordufter i takt med at psyken presses til det yderste, kan være noget af en udfordring.

‘For hvad nu hvis jeg ikke består? kan jeg klare det? jeg skal have en god karakter! jeg glemmer sikkert alt, hvad jeg skal sige!’ osv. Mange tanker florerer gennem hovedet, når presset opstår og tvangshandlinger bliver aktuelle for at kompensere for tankerne. Kropstemperaturen stiger, vejrtrækningerne bliver hyppigere og angsten bevæger sig stille ind på en.

‘Hvis du tæller til 3 syv gange, så får du en god karakter.’ ‘tjek dørhåndtaget, hvis ikke du skal glemme teksten’ lyder det ellers på repeat i hovedet og først når det, der udløser presset er overstået, kan kroppen og psyken slappe af. Det tærer utrolig meget på kræfterne, hvilket også resulterer i, at jeg er MEGET træt de efterfølgende dage og gerne sover 5 timer ekstra dagene efter, fordi jeg har brugt tre gange så meget energi end normalt på at spekulere og kompensere for, at det skal lykkes og at det bliver helt perfekt, så jeg får et resultat jeg er tilfreds med.

Med tiden lærer man nogle strategier og hvornår det er nødvendigt at handle og hvornår man skal presse sig selv inden man giver efter.  Jeg har accepteret at jeg foretager mig nogle tvangshandlinger i nogle situationer – springer rundt på gaden for at undgå streger, tjekker døren 3 gange, repeterer materialet indtil det er sagt fejlfrit og udenad i hovedet om så det tager 1 time, inden jeg kan sove. Jeg ved det blot er en periode, mens jeg er presset og ikke længere en fast del af min ‘normale’ dagligdag.